1. Problemstilling
På det seneste er der set eksempler på sager, hvor en beskatning formentlig er i overensstemmelse med lovens bogstav, og måske endda også er i overensstemmelse med lovens bemærkninger (hvis de læses uden nogen kontekst), men som alligevel er urimelig for skatteyderen.
Eksempelvis er der ”skatten fra helvede”, hvor en urimelig lagerbeskatning blev løst med lov nr. 1691/2024 og endda med virkning tilbage i tid. Aktuelt er der også eksemplet med murermester Jesper Grandt Jørgensen, som har fået en skatteretning på 127 millioner kroner, da han flyttede 22 millioner kroner mellem to bankkonti.
Det kan være teknisk kompliceret og vanskeligt for Skatteministeriet at rette op på en uhensigtsmæssig lovgivning. En ændret lovgivning hjælper også kun de allerede berørte skatteyderne, hvis lovgivningen får virkning tilbage i tid.
Skatteministeriet har traditionelt haft samme vanskelighed med at få lukket for såkaldte ”skattehuller”. Det vil sige tilfælde, hvor mulige problemer i lovgivningen har vist sig at kunne misbruges i strid med lovgivningens intention og formål.
Imidlertid har Skatteministeriet fået et superværktøj i ligningslovens § 3 – en generel omgåelsesklausul. Således fremgår det af bestemmelsen, at selskaber og foreninger skattemæssigt er forpligtet til at se bort fra gyldigt indgåede aftaler m.v., hvis det samlede arrangement giver en skattefordel, som er udenfor formålet og hensigten med skatteretten, og hvis aftalerne m.v. i øvrigt ikke har noget kommercielt formål. I praksis betyder det, at skattemyndighederne kan se bort fra parternes gyldige juridiske dispositioner, hvis skattemyndighederne vurderer, at et hovedformål er skatteundgåelse. Skattemyndighederne kan altså i praksis reelt indskrænke, udvide eller på anden måde supplere lovens ordlyd (ved den gennemførte skattemæssige annullation af gyldigt indgåede aftaler), hvis lovens formål og sagens øvrige omstændigheder giver fornødent belæg for, at der foreligger skatteundgåelse.
2. Løsningsforslag
Med inspiration i ligningslovens § 3 foreslås det, at der udformes en tilsvarende/modsvarende ventilbestemmelse i borgernes favør, altså at en mulighed for at undlade at gennemføre en beskatning, hvis dette er åbenbart urimeligt.
Det har den fordel, at en klart urimelig og utilsigtet beskatning kan løses administrativt, og ikke behøver at blive løst ved en ændret lovgivning. Eksempelvis ville både skatteyderne berørt af ”skatten fra helvede” og murermester Jesper Grandt Jørgensen kunne være blevet hjulpet administrativt af en retssikkerhedsventil i borgernes favør.
Der er et oplagt behov for en sådan generel retssikkerhedsventil i borgernes favør:
- skattelovgivningen er i dag blevet så indviklet, at ingen almindelig borger eller virksomhed har en chance for at forstå alle reglerne,
- hvis en borger eller virksomhed vil være sikre på en fuldstændig efterlevelse af skattelovgivningen, vil det ofte være nødvendigt at bruge helt uproportionale udgifter til rådgivere,
- selv embedsværket, revisorer, advokater og andre professionelle skatterådgivere kan ikke troværdigt påstå, at de har et overblik over hele skattelovgivningen,
- inden for skattelovgivningen er der løbende blevet indført specifikke værnsregler og en generel værnsregel, som i deres natur medfører en tiltænkt systemisk retsusikkerhed til ulempe for borgerne,
- det er hverken realistisk eller ønskeligt, at alle skatteydernes utallige uafklarede skatteforhold hver gang skal løses ved forudgående bindende svar (blandet andet fordi det administrativt slet ikke kan løftes af forvaltningen, og fordi skattereglernes kompleksitet gør, at mange borgere og virksomheder kan have et ”skattemæssigt problem” uden at de er klar over det – man spørger med andre ord ikke til et ”problem”, man ikke kender),
- fremtidige sager om en urimelig beskatning kan løses administrativt, og behøver ikke at blive løst af Folketinget gennem (sær)lovgivning med tilbagevirkende kraft.
For at en sådan retssikkerhedsventil ikke bliver for bred eller ”løber ud af kontrol”, foreslås det, at der dels skal foreligge en af de nævnte tre foreslåede specifikke situationer, jf. nedenfor, og dels at en anvendelse af reglen skal kræve en tilladelse.
3. Forslag til ny § 3 A i ligningsloven:
”Told- og skatteforvaltningen skal se bort fra handlinger og undladelser, hvis en fysisk eller juridisk person har opnået [Skatterådets] tilladelse hertil.
Stk. 2. [Skatterådet] kan give en tilladelse, eventuelt betinget af et eller flere forhold eller specifikationer, hvis den pågældende handling eller undladelse medfører en beskatning, som på grund af særlige omstændigheder er urimelig.
Stk. 3. [Skatterådet] kan ikke give en tilladelse, hvis den pågældende handling eller undladelse er udtryk for en forsætlig strafferetlig overtrædelse.
Stk. 4. Tilladelse efter stk. 1 kan opnås ved ansøgning fra den berørte fysiske eller juridiske person eller fra Told- og skatteforvaltningen under sagsbehandlingen i Told- og Skatteforvaltningen. Tilladelse kan endvidere opnås ved ansøgning fra den berørte fysiske eller juridiske person, Skatteankestyrelsen, Landsskatteretten eller domstolene i forbindelse med prøvelse af Told- og skatteforvaltningens afgørelse om den urimelige eller utilsigtede beskatning.
Stk. 5. Hvis [Skatterådets] tilladelse først foreligger, når Told- og skatteforvaltningen har truffet en afgørelse om en urimelig beskatning, udgør tilladelsen et forhold, som i særlig grad taler for en gældseftergivelse efter gældsinddrivelseslovens § 13, stk. 6”
Bemærkninger til et lovforslag:
[Skatterådet] kan give en tilladelse efter ligningslovens § 3 A, hvis en beskatning er urimelig og utilsigtet på grund af særlige omstændigheder.
En beskatning skal selvfølgelig være atypisk og ligge udenfor det tilsigtede kerneindhold af en skattebestemmelse.
En særlig omstændighed foreligger, når den relevante skatteregel med overvejende sandsynlighed ville have fået et andet indhold, som ville have taget højde for og undgået den urimelige beskatning, hvis Folketinget havde været opmærksomme herpå, da reglen blev vedtaget. En særlig omstændighed foreligger også, hvis det i øvrigt må antages som overvejende sandsynligt, at Folketinget ikke har ønsket den relevante skatteregel brugt af told- og skatteforvaltningen til den gennemførte eller foreslåede beskatning.
[Skatterådet] kan i tvivlstilfælde indhente en udtalelse herom fra [Folketingets Skatteudvalg].
En urimelig beskatning forudsætter endvidere, at mindst én af følgende forhold gør sig gældende:
- at en indkomst reelt beskattes mere end én gang (eksempelvis i form af en trippelbeskatning, jf. den foreliggende praksis herom),
- at den skattepligtige beskattes i en situation, som ikke afspejler en tilsvarende, nuværende eller fremtidig oppebåret værdi hos den skattepligtige eller dennes nærtstående eller
- at en beskatning foretages efter en ren ordlydsfortolkning uden noget relevant hensyn til lovens forarbejder (eksempelvis hvis en værnsregel klart bruges uden for det formål, som reglen skal værne imod).