Du kender det godt, du sidder med din selvangivelse og de mange bokse, du skal godkende og evt. udfylde udover det, din arbejdsgiver har indberettet. Men hvad er det lige, det betyder, det du skal sige ja og nej til?
Mange kender til, at der f.eks. er forskellige måder, hvorpå man kan opgøre det skattepligtige overskud fra sommerhusudlejning, og er man erhvervsdrivende kan man f.eks. vælge at lade sig beskatte under en såkaldt virksomhedsskatteordning eller kapitalafkastordning. Skatteyderen har i disse situationer frit valg mellem de forskellige fremgangsmåder, som alle er lovlige og korrekte.
Men der kan snige sig forkerte valg ind, når vi skal indberette til et system, der er så komplekst som skat. Og nu bliver det endnu sværere at rette op på sådanne valg efterfølgende.
Årsagen er en dom, der faldt helt tilbage i 2020 i Højesteret, og alene det faktum, at det har taget Skatteforvaltningen fire år at formulere konsekvenserne af den i forhold til skatteydernes muligheder for at rette forkerte valg, burde give stof til eftertanker, mener Retssikkerhedsalliancen for bedre skattelovgivning.
Resultatet er blevet en gevaldig indskrænkning af mulighederne for at rette fejlvalg i selvangivelsen, også kaldet mulighederne for selvangivelsesomvalg.
Det er både paradoksalt og et problem for vores tillid til skat, siger Karsten Lauritzen, talsperson for Retssikkerhedsalliancen for bedre skattelovgivning.
"Tillid til skat drejer sig også om at vise forståelse for, at langt de fleste af os gør, hvad vi kan for ikke at indberette forkert til Skatteforvaltningen. Hvis der så sniger sig et forkert valg ind, fordi skat er blevet utroligt kompliceret, så bør en ændring altså kunne imødekommes. Et meget rigidt system hjælper ingen."
Som dommen i Højesteret er fortolket nu vil det betyde, at der bliver dårligere muligheder for at ændre på valg, der viser sig at være uhensigtsmæssige, f.eks. som følge af misforståelser eller manglende kendskab til komplekse skatteregler.
Retssikkerhedsalliancen for bedre skattelovgivning ser grundlæggende ikke statens interesse i at begrænse skatteyderens muligheder for at foretage et omvalg, fx når skatteyderen ikke har forstået reglerne til bunds eller ikke kunnet forudse en efterfølgende udvikling, særligt fordi lovgivningen i udgangspunktet giver skatteyderen mulighed for et frit valg.
Retssikkerhedsalliancen for bedre skattelovgivning foreslår derfor:
Skatteyderen skal som udgangspunkt have mulighed for omvalg inden for de almindelige ansættelsesfrister uden begrundelse. Udenfor de almindelige ansættelsesfrister skal omvalg tillades i tilknytning til en ansættelsesændring uanset årsagen til ansættelsesændringen. Det vil forhindre, at staten tjener på skatteydere, som på grund af misforståelse og manglende indsigt foretager et uhensigtsmæssigt selvangivelsesvalg.
Læs early warning om selvangivelsesomvalg efter skatteforvaltningslovens § 30